POLITIKEN 14. februar 2004

 

 

LYSTMORDET P� FREUD

 

Disse �rs rabiate Freud-kritikere ofrer enhver videnskabelig anst�ndighed p� et politisk korstogs alter.

af

Christian Braad Thomsen

 

 

Sm�deskrivelserne imod psykoanalysens grundl�gger Sigmund Freud vil tilsyneladende ingen ende tage. Normalt er der hverken hoved eller hale p� kritikken, men derimod nok en skjult dagsorden, som ogs� dukker frem i docent Nils Wiklunds essay Freuds svigt og l�gn (B�GER, 7.2). Det er selv i vor tid uantageligt for mange, at de fors�mmelser og kr�nkelser, som et lille barn uds�ttes for, kan v�re traumatiserende.

Det kan undre, at ogs� psykologer betvivler barndommens betydning for udviklingen af personligheden og af psykiske sygdomme, men det g�r alts� Wiklund og med ham et stigende antal ”kognitive” adf�rdspsykologer. Skr�sikkert h�vder han, at teorien b�de er ”forkert og kr�nkende”, men samtidig roder han tingene grundigt sammen, n�r han p�st�r, at Freud opfattede alle psykiske sygdomme som produkter af en tidlig forstyrrelse. Det passer ikke. Freud var naturligvis opm�rksom p� det subtile sammenspil mellem medf�dte og erhvervede tilb�jeligheder. Derimod er det uundg�eligt, at nogle for�ldre m� opleve det som ”kr�nkende” at f� at vide, at deres opdragelsesmetoder kan v�re traumatiserende. Denne kr�nkelse m� de leve med i et samfund, hvor vi f.eks. straffer voldelige og seksuelle overgreb mod b�rn. Det gjorde vi vel ikke, hvis ikke vi havde grund til at mene, at overgreb mod b�rn kan v�re skadevoldene.

Det er forbavsende, at Wiklund med sin kritik af Freud nu indtager den position, at en ”tidlig forstyrrelse” af v�ksten ikke kan forvolde psykisk sygdom. Hvor forvirret og usaglig disse �rs Freud-kritik er, fremg�r i �vrigt af, at Freud nok s� ofte kritiseres for det modsatte, nemlig at han ikke ville anerkende afstraffelsesmetoder og overgreb som sygdomsfremkaldende! Begge kritikpunkter er absurde.

Nils Wiklund h�vder desuden, at Freuds ”hemmelige komit�” ikke mente, at en homoseksuel kunne blive psykoanalytiker, og at man ”betragtede homoseksualitet som en meget alvorlig forstyrrelse”. Det passer ikke. I en grundig fodnote til Tre afhandlinger om seksualmoral (1915) skriver Freud:

”Den psykoanalytiske forskning mods�tter sig med bestemthed fors�get p� at afsondre de homoseksuelle fra andre mennesker som en gruppe af en s�rlig beskaffenhed. Idet den  ogs� studerer andre seksuelle impulser end de manifest tilkendegivne, erfarer den, at alle mennesker er i stand til at v�lge objekter af samme k�n og ogs� har gjort det i det ubevidste.”

Og da Freud bliver kontaktet af en amerikansk mor, der er bekymret over, at hendes s�n vist er ved at udvikle homoseksuelle tr�k, skriver han (9.4.1935), at homoseksualitet ”ikke er noget at skamme sig over, ingen synd, ingen nedv�rdigelse, den kan ikke klassificeres som en sygdom; vi betragter den som en variant af den seksuelle funktion.”                       

 

Mere heldig er Nils Wiklund ikke med sin dybt forvirrede redeg�relse for Freuds forhold til kokain. Han h�vder, at vi siden 1986 har vidst, at Freud ”misbrugte” kokain. De mere opm�rksomme blandt os har dog 100 �r tidligere haft mulighed for at vide, at Freud eksperimenterede med kokain, idet han selv publicerede sine erfaringer i et essay, �ber Coca (1884). At kalde disse eksperimenter for ”misbrug” er en urimeligt moraliserende betragtning: som bekendt brugte l�ger ofte sig selv som fors�gspersoner, n�r nye stoffer skulle unders�ges. Det gjorde Freud ogs�.

Wiklund beskylder Freud for ”uh�derlighed”, idet han skulle have p�st�et, at det var ham, der ”havde opdaget, at kokain egner sig udm�rket til lokalbed�velse ved operationer i �jet.” Det passer ikke. I 1887 indledte Freud et essay med at fremh�ve ”Carl Kollers brillante brug af kokains bed�vende egenskaber”, hvorefter han understregede, at hans egen interesse ligger i at unders�ge kokains mulige nytte ved behandling af psykiske lidelser. Ogs� i sin biografiske Selbstdarstellung (1925) fremh�ver Freud Koller som ”opdageren af lokalbed�velse ved kokain.” Det er ikke Freud, som er uh�derlig, det er Wiklund.

Wiklund h�vder desuden, at Freud mod bedre vidende skulle have p�st�et, at hans l�gekollega og n�re ven Ernst Fleischl von Marxov ”takket v�re kokainet” var kureret for den morfinisme, som han havde p�draget sig for at lindre smerterne efter en operation. Det passer heller  ikke. Da Freud skrev �ber Coca, havde han rimelig grund til at tro, at Fleischl var i bedring, men da denne siden fik et alvorligt tilbagefald, advarede Freud i et nyt essay (1887) mod kokain som afv�nningskur:

”Kokain er v�rdil�st for morfin-misbrugere af andre grunde. Patienterne begyndte at skaffe stoffet selv og blev lige s� afh�ngige af det, som de havde v�ret af morfin.”

Et s�rligt modbydeligt afsnit i Wiklunds Freud-hetz er hans misbrug af de selvmord, som indtraf blandt de tidligste psykoanalytikere og deres patienter. Der er intet nyt i, at der blandt de f�rste, som ops�gte Freud for at l�re psykoanalysen at kende, var flere psykisk labile personer, som p� den m�de h�bede at blive klogere p� deres egne lidelser. Der er heller intet nyt i, at der blandt psykisk syge patienter naturligvis indtr�ffer flere selvmord end blandt raske. De enkelte selvmord har alle en s� specifik forklaring, at det vil f�re for vidt at behandle dem her. Det skal blot fastsl�s, at det er dybt uvederh�ftigt at give Freud eller psykoanalysen skylden for disse selvmord.

Ovenst�ende eksempler burde v�re tilstr�kkelige som dokumentation for Nils Wiklunds utrov�rdighed. Hvis pladsen tillod det, ville det v�re en smal sag at tilbagevise hans �vrige angreb p� Freud som infamt sladder uden hold i virkeligheden. Problemet med disse �rs rabiate Freud-kritikere er, at de i �t v�k skriver af efter hinanden og derved bruger hinandens fejl som dokumentation for Freuds beskidte karakter. P� den m�de fremtr�der kritikken som en samlet, massiv front. Men de f�rreste af Freud-kritikerne ulejliger sig med at g� til kilderne og unders�ge, hvad Freud egentlig selv skrev, sagde og gjorde. Dermed ofrer de enhver videnskabelig anst�ndighed p� et reaktion�rt politisk korstogs alter.

 

Christian Braad Thomsen er forfatter og filminstrukt�r og har bl.a. skrevet Freud-biografien Sigi Erobreren (Hans Reitzel) samt udgivet et tobindsv�rk med Freuds korrespondance: K�restebreve og Breve til den hemmelige komit� (Klim).