PSYKE & LOGOS, nr. 2, 2006
Freuds breve
Af Christian Braad Thomsen
I 150 �ret for Sigmund Freuds f�dsel er der kommet en r�kke nye brevsamlinger
af en af de sidste store ud�vere af brevskrivningens d�ende kunstart. Der foreligger efterh�nden ca. 8000 bogsider med Freuds
korrespondance til kollegaer, familie og venner, hvilket er mere, end hans Gesammelte Werke fylder. N�r man dertil
l�gger, at Freud jo det meste af sit liv havde ni analysetimer dagligt og en stor familie at passe, st�r man over for en arbejdskapacitet
af en helt ubegribelig st�rrelse. Freud forstod det n�ppe heller selv, men i et brev til kollegaen Karl Abraham skriver han
ironisk:
”Oven p� psykoanalysen m� jeg komme til kr�fter via arbejdet, ellers holder jeg det ikke ud.”
De generationer, for hvem sms og e-mail er en naturlig
kommunikationsform, og for hvem ”h�ndholdt” henviser til filmkameraet og ikke til fyldepennen, kender n�ppe til
det vederkv�gende ved at sende og modtage et langt h�ndskrevet brev. De nye teknikker er hurtigere og mere effektive, og i
dag kan det virke helt absurd, at Freuds kollega Max Eitingon indleder et brev med at undskylde, at han p� grund af tidspres
m� skrive p� maskine og ikke i h�nden. Men dengang vidste de, at den opn�ede effektivitet risikerer at ske p� bekostning af
de f�lelser, der er en v�sentlig drivkraft bag brevskrivningen: de kr�ver nemlig langsomhed og koncentration for at komme
til deres ret.
Blandt psykoanalytikere kan det dog ogs� v�re ufrivilligt afsl�rende at kommunikere i h�ndskrift. Da en anden kollega,
Ludwig Binswanger, skriver et brev, som Freud har sv�rt ved at l�se, f�r han om ikke l�st, s� dog p�skrevet: Freud finder
ikke bare h�ndskriften ”afskyelig”, men ogs� ”skizofrent afvisende”, og den ”udvider Deres ellers
s� korrekte og retlinede v�sen med en negativ side.” (2.10.1910). Men Binswanger er ikke psykoanalytiker for ingenting:
n�r Freud ikke kan l�se hans h�ndskrift, kan det lige s� vel tyde p� modvilje fra Freuds side. S� da Freud mange breve senere
ikke l�ngere har problemer med h�ndskriften, tager Binswanger en uds�gt h�flig h�vn:
”At De kunne l�se mit brev uden vanskeligheder
var mig en s�rlig gl�de, for det viser, at De har opgivet nogle modstande imod mig. Jeg har altid oplevet, hos b�de min kone
og andre kvinder, der har st�et mig n�r, at de fra f�rste f�rd sagtens kunne l�se min skrift. Jeg har altid ment, at det bare
kr�ver en god overf�ring for at kunne l�se skriften.” (29.6.1912)
Man beh�ver ikke at v�re psykoanalytiker for at studse
over, at Freud her indskrives i en feminin, dvs. homoseksuel sammenh�ng. Men s�dan kan breve bruges til s� meget. Freud skal
f. eks. p� et tidspunkt m�gle i en strid mellem sin kollega Sandor Rado og redakt�ren
af det internationale psykoanalytiske tidsskrift, som har afvist en artikel af Rado. Et h�jdepunkt i denne strid er, da Rado henstiller til redakt�ren, at han for fremtiden skriver sine breve p� en noget bl�dere
papirtype, s� de i det mindste kan bruges til ”hygiejniske form�l” (refereret af Freud i brev til Max Eitingon
27.3.1929). En s� h�flig uforskammethed vil v�re vanskelig at overf�re til e-mail.
De nye brevsamlinger omfatter Freuds korrespondance
med datteren Anna, svigerinden Minna Bernays samt Max Eitingon og Ludwig Binswanger. Desuden er udgivelsen af den seks bind
store korrespondance med Sandor Ferenczi langt om l�nge afsluttet. Det er naturligt, at de fleste af brevene - ogs� dem til
kollegaerne - fortrinsvis tegner et billede af mennesket Freud som et supplement til den forsker, vi kender fra hans
v�rker, og i det f�lgende vil jeg da ogs� fremdrage nogle brikker til dette personlige billede.
Anna Freud
Brevene mellem Freud og Anna har v�ret ventet med s�rlig sp�nding, fordi det jo vakte forargelse blandt Freuds kollegaer,
at han tog sin datter i psykoanalyse fra hun var 22 �r og fire �r frem. Sk�nt han betegnede processen som en l�reanalyse,
kommer man jo ikke uden om, at en psykoanalyse naturligvis m� besk�ftige sig udf�rligt med far-datter-forholdet, og til det
form�l er faderen n�ppe den mest objektive analytiker? Jeg g�tter p�, at n�r
Freud ikke overlod den sag til andre, skyldes det den reserverthed og bluf�rdighed, som ogs� pr�ger hans korrespondance med
kollegaerne: de stod i k� for at komme t�ttere p� ham, men han var normalt h�fligt afvisende, n�r nogen spurgte til hans intime
f�lelsesliv. Det kom ikke andre ved, og derfor kunne han naturligvis heller ikke acceptere, at hans h�jtelskede datter kom
i analyse hos andre.
Det forbavsende er, at brevene intet indeholder om Annas analyse, som udelukkende har fundet sted
mundtligt og aldrig kommenteres skriftligt. Derimod vidner de om en faderbinding,
som Freud bestemt ikke er glad for, og som han tidligt fors�ger at modarbejde. Da Anna er 17 �r, skriver Freud til hende,
at han h�ber, det vil g�re hende godt at v�re v�k fra for�ldrene p� ferie, sk�nt hun faktisk har det forf�rdeligt uden sin
far:
”Vi h�ber at m�rke forandringerne derved, at du ikke mere tr�kker dig asketisk tilbage fra
de adspredelser, der h�rer din alder til, men at du gerne vil det, som bringer andre piger forn�jelse. Der er plads nok til
alvorlige interesser. Men hvis man er for �rgerrig, for �mfindtlig og vil forblive fremmed for et stykke af livet og sin egen
natur, s� bliver man ogs� forstyrret i det, som man gerne vil kaste sig over.”
Omvendt n�rer Freud ogs� en faderlig bekymring for, om Anna for tidligt skal kaste sig ud i ”sin
egen natur”. Da hun som 18-�rig skal bes�ge hans kollega Ernest Jones i London, advarer han:
”Jeg ved fra de bedste kilder, at Jones har alvorlige hensigter om at erobre dig. Det er vel f�rste gang i dit
unge liv; og jeg t�nker ikke p� at ber�ve dig den frihed, som begge dine �ldre s�skende har nydt. Men det har f�jet sig s�dan,
at du har levet endnu mere intimt sammen med os, end de har, og jeg n�rer det h�b, at det vil v�re vanskeligere for dig end
for dem at tr�ffe en afg�relse om dit liv uden f�rst at v�re sikker p� vores (eller i hvert fald min) godkendelse.”
(16.7.1914)
Senere skriver Freud, at Anna m� undg� at v�re alene med Jones og tilf�jer, at han s�dan set er glad for, at
Anna nu har mulighed for at erfare, at m�nd skal man passe lidt p�:
”Det er ting, som man m� l�re, og som man ikke skal undvige. Dr. Jones har brug for en kone som beskyttelse
mod de farer, som en l�ge er udsat for.” (22.7.1914)
Dermed hentyder Freud til, at n�r hans kollegaer
var ude for, at en smuk kvinde l� analysesofaen og kom med de mest intime betroelse, forvekslede de ofte sofaen med en dobbeltseng.
Freud var den eneste, der holdt sin sti ren, sk�nt han havde to af Europas mest feterede kvinder blandt sine patienter, forfatteren
Lou Andreas-Salom� og prinsesse Marie Bonaparte. I et brev til prinsessen formulerede han sit princip, der samtidig kan st�
som et motto for psykoanalysen:
”Psykoanalysen fris�tter drifterne -
og g�r os i stand til at beherske dem.”
Jeg g�tter p�, at den, der satte Freuds driftsbeherskelse p� den vanskeligste pr�ve, var tidens
store femme fatale, Lou Andreas-Salom�. Da hun ops�ger Freud, kalder han hende over for Ferenczi ”et fruentimmer
af farlig intelligens” (31.10.1912), og siden understreger han for en sikkerheds skyld, at hendes interesse for psykoanalysen
er af rent intellektuel natur, men s� tilf�jer han: ” - ogs� selv om alle
spor hos hende f�rer ind i l�vens hule og ingen ud igen.” (20.3.1913). Dette er en henvisning til �sops fabel om r�ven,
der svarer den syge l�ve i hulen: ”Jeg kom gerne inden for, hvis jeg ikke havde set, at s� mange spor f�rer ind, men
ingen f�rer ud igen.”
Freud form�r at overf�re sin fascination af Lou Andreas-Salom� til et hjerteligt far-datter-forhold,
og hans egne lidenskaber forl�ses i videnskaben. Under arbejdet med et af sine hovedv�rker, Totem og Tabu erfarer han,
at forskningen netop griber ham som en kvinde:
”Nu
og da har jeg det, som om jeg bare ville indlede en lille aff�re og opdager s� i min alder, at jeg m� gifte mig med en ny
kvinde.” (brev til Ferenczi 30.11.1911)
Sk�nt Freud
st�tter Anna i ikke at binde sig for tidligt til nogen mand, er han konstant foruroliget
over hendes alt for store evne til sublimering, og Jones benytter lejligheden til at bore i Freuds s�r, idet han bem�rker,
at Anna har en smuk karakter og bestemt vil udvikle sig til en bem�rkelsesv�rdig kvinde ”forudsat at hun ikke tager
skade af sin seksualfortr�ngning.” (27.7.1914). S�dan kan psykoanalytikere igen og igen udtrykke uforskammetheder i
de mest h�flige vendinger.
Til Max Eitingon skriver Freud, at ”Anna har en forst�elig t�rst efter kvindevenskaber”
og udst�der samtidig et hjertesuk over, om hun dog ikke snart ”kunne finde en grund til at udskifte bindingen til sin
gamle far med noget mere varigt.” (11.9.1921). Dette varige etableres, da Anna i 1927 bliver venner med og siden flytter
sammen med en fraskilt kvinde, Dorothy Burlingham, der har to b�rn. Det fremg�r ikke af brevene, om deres forhold var lesbisk,
men jeg g�tter p�, at det i s� fald fortsat var en sublimeret seksualitet. I et brev til Ferenczi udtrykker Freud en vis bekymring
for, om en ugift kvinde som Anna vil f� problemer med at fungere som psykoanalytiker - og kan naturligvis ikke vide,
at Anna l�ser problemet ved at blive b�rneanalytiker:
”Anna udvikler sig analytisk meget godt og selvst�ndigt. Men om hendes virginale indstilling
altid vil forliges lige godt med de andre analytikeres ofte anst�delige realitet, det kan man jo have sin bekymrede tvivl
om.” (23.10.1927),
Da Anna fyldte 25 �r, sender Freud hende en meget smuk hilsen, hvor han p� s�rlig vis knytter hende sammen med psykoanalysen:
”Gaverne m� vente, f�lelserne kan ikke. Hos dig ser jeg nu, hvor
gammel jeg er, thi du er lige s� gammel som psykoanalysen. I har begge voldt mig bekymringer, men i grunden forventer jeg
mere gl�de af dig end af den. Og du vil sikkert ogs� gerne love mig ikke at plage mig
9 timer om dagen.”
En s�rlig gl�de har det sikkert v�re for Freud, at Anna p� hans 80 �rs f�dselsdag overr�kker ham sin bog, Jeg’et og forsvarsmekanismerne, som hun forsyner med en tilegnelse,
der r�ber, at hun naturligvis har indsigt i sit eget behov for sublimering:
”Bogskrivning som det bedste forsvarsmiddel mod alle farer indefra og udefra.“
Minna
Bernays
Brevene mellem Freud og hans svigerinde Minna Bernays har endnu mere familiekarakter end Anna-brevene. Minna og Freuds
kone Martha var hinandens n�rmeste fortrolige. De boede sammen ved Hamburg ind til Marthas �gteskab med Freud, og da Minnas
forlovede d�de af tuberkulose, flyttede hun p� Marthas initiativ ind hos familien Freud. Minna giftede sig aldrig, levede
en stor del af sit liv i b�gernes verden og blev en skattet litter�r samtalepartner for Freud. Sladderagtige tunger har funderet
over, at n�r Freud ved flere lejligheder tog p� ferierejser med Minna, d�kkede det nok over et illegitimt erotisk forhold,
men det er der intet som helst bel�g for i brevene. De udviklede et n�rt og fortroligt s�skendeforhold, som altid var h�visk
i dette ords bedste betydning. Freud underskrev sig ofte som ”Din bror Sigmund”, mens Minna sluttede sine breve
til Freud med et ”sei gegr�sst und sei gek�sst”, nogle gange forkortet til ”gruss und kuss”.
Hun tiltaler ham i brevene ”Mein geliebter Sigi”,
- men skam f� den, der t�nker ilde herom.
Det k�reste i Minna-brevene er n�sten, n�r Martha en gang imellem vedl�gger en hilsen, f.eks.
denne reaktion, da Freud har sendt hende en beskrivelse af deres fremtidige lejlighed i Wien:
”Din beskrivelse, min k�re skat, giver mig overhovedet ikke lyst til en mand, der har v�ret forlovet i fire
�r, og som ved opt�lling af v�relserne glemmer sovev�relset. Skulle jeg virkelig have tiltro til ham og binde mig til ham
p� ubestemt tid? Ak, du kan overhovedet ikke bruges til noget.”
Og s� skal Freud endda finde sig i fra anden side at blive kritiseret for, at han vil seksualisere
alt. Det var ikke Marthas erfaring. Freud er m�rkeligt nok ogs� blevet kritiseret for at negligere det tidlige for�ldre-barn-forhold,
sk�nt hele hans forskning jo er baseret p� dette forholds vigtighed. Freud deltog i sit f�rste barns f�dsel, hvad der vist
har v�ret ret us�dvanligt p� den tid, og til Minna sender han en strengt saglig
rapport, der n�dt�rftigt d�kker over en stor �mhed:
”Hun
vejer 3.400 gram, hvad der er meget passende, ser frygtelig h�slig ud, sutter fra f�rste �jeblik p� sin h�jre h�nd, virker
ellers meget godmodig og opf�rer sig, som om hun virkelig f�ler sig hjemme. - Jeg er nu s� tr�t, som om jeg selv havde
pr�steret det hele.” (16.10.1887)
Bem�rkningen om hendes h�slige ydre m� han dog allerede fem dage senere �de i sig igen i et brev
til Minna:
”Hun er allerede blevet meget smukkere, nogen gange synes jeg faktisk ret smuk. Og fra mig
har hun arvet en fast vilje, men desv�rre ogs� et vist anl�g for n�ringsbekymringer.”
I et brev fra Martha til Minna fremg�r det ogs�, hvor kulret Freud var over sin f�rstef�dte:
”Sigi
vil hvert �jeblik rive hende ud af s�vnen for at se, hvilke fremskridt hun nu har gjort, og jeg m� altid forsvare hende med
magt. Hele dyreriget m� holde for med navne, som han giver det stakkels barn, hvoraf ’abe’ er det mildeste.”
(31.10.1887).
S�ndor
Ferenczi
Freuds korrespondance med sin ungarske elev og kollega S�ndor Ferenczi foreligger nu i seks bind, der r�kker fra 1908
til Ferenczis d�d i 1933. Brevene giver et indblik i psykoanalysens dramatiske historie - og viser, at psykoanalytikere
privat langt fra altid mestrer de f�lelsessp�ndinger, som de professionelt er eksperter i.
Ferenczi
forelskede sig i en gift kvinde, Gizella, der var 10 �r �ldre end ham, og det s� Freud ikke p� med milde �jne. V�rre blev
det, da Ferenczi tog sin elskerindes datter Elma i analyse - og derp� forelskede sig i hende! Han kan hverken finde
ud eller ind, mor og datter ved indbyrdes, at de begge er k�rester med den kloge analytiker, og moderen opfordrer s�m�nd sin
datter til at tage ham, fordi hun med alderens indsigt ved, at hun ikke har en chance over for datterens erotiske tiltr�kningsevne.
Ferenczi er i syv sind og sender til sidst Elma i psykoanalyse hos hans faderskikkelse Freud for at f� dennes r�d. Imens indleder
Ferenczi ogs� en aff�re med Gizellas s�ster samt kysser flere af sine patienter - og dyrker prostituerede i en grad,
s� han g�r i konstant angst for at f� syfilis. I brevene afsl�rer han desuden en dyb homoseksuel binding til Freud, som han
vil dele alt med, herunder sine mest intime analerotiske betroelser om, hvor meget han prutter om natten.
Freud er
fortvivlet, dels over sin vens f�lelsesm�ssige udskridning, dels over de skader hans problemer kan volde for psykoanalysens
anseelse, dersom de rygtes. Dramaet st�r p� i otte �r, f�r Ferenczi endelig giver Freud ret i, at det er bedst for alle parter,
hvis han gifter sig med Gizella, der i mellemtiden er blevet skilt. Men han t�r ikke fri til hende og beder Freud om at g�re
det p� sine vegne. Freud skriver derp� et overbevisende frierbrev, som han slutter med en b�de h�flig og barsk ironi: ”Jeg
vil ikke v�re forbavset, om de retter Deres svar direkte til vores ven.” Gizella siger ja - og Ferenczi bliver
verdens f�rste universitetsprofessor i psykoanalyse. Hans studenter skulle bare vide, hvor dyrek�bt hans viden er om sindets
og k�nnets vildveje!
Ferenczis h�rdt tiltr�ngte analyse hos Freud bliver afbrudt af verdenskrigen, idet Ferenczi indkaldes til h�ren. Det
samme bliver Freuds tre s�nner, og Freud er fortvivlet over risikoen for at miste tre s�nner i verdenskrigens blodbad -
og over den absurde situation, at hans s�nner nu skal skyde mod de af hans internationale venner og kollegaer, som er indkaldt
til krigen p� modpartens side. Flere af Freuds sl�gtninge blev dr�bt, og det var med n�d og n�ppe, at hans egne s�nner overlevede:
Martin blev s�ret af flere kugler, og Ernst kom ud for, at den gruppe p� fem
mand, som han havde levet og k�mpet med i fire m�neder, blev ramt af en fuldtr�ffer.
Ernst var den eneste overlevende.
Det er i
Ferenczi-brevene, at vi f�r det klareste indblik i bruddene mellem Freud og nogle af de elever, der stod ham n�rmest. Det
er en myte, at Freud ikke kunne t�le, at hans elever var uenige med ham - med Alfred Adler som eneste undtagelse, men
Adler fjernede sig jo rigtignok ogs� helt fra psykoanalysen. Men ellers skyldes de ofte meget smertelige brud, at mange af
Freuds elever ikke kan t�le at v�re uenige med deres forbillede. Denne problematik blev indvarslet p� et tidligt tidspunkt,
nemlig da Freud i et brev til sin f�rste elev C. G. Jung advarer denne mod hans pinagtige tilb�jelighed til forgudelse, for
oph�jer man et menneske til Gud, vil man p� et tidspunkt ogs� have brug for at styrte det i afgrunden. Det vidste Freud fra
�dipus-kompleksets struktur, og han lovede Jung at g�re sit bedste for at v�re uegnet til forgudelse (15.11.1907).
Man skal ikke overse betydningen af, at det nok var
h�jt begavede, men ogs� uligev�gtige mennesker, der flokkedes om Freud, hvilket naturligvis har sin egen logik: mange af pionererne
interesserede sig for psykoanalysen i h�b om at kunne lindre nogle af deres egne psykiske sp�ndinger. De fleste havde alvorlige
problemer med deres far, og derfor blev Freud i f�rste omgang den gode faderskikkelse, de l�ngtes efter, men for mange alts�
ogs� den fader, de siden m�tte g�re op med. Det s�rede ofte Freud dybt, og s� meget mere taknemlig er han, n�r hans elever
og venner kan t�le uenigheden. Det kunne f.eks. den schweiziske psykoanalytiker Ludwig Binswanger, der fjernede sig ganske
meget fra psykoanalysen og skabte sin egen mere filosofiske daseins-analyse, uden at den faglige uenighed gik ud over
det personlige venskab. Det v�rdsatte Freud:
”Ganske modsat s� mange andre har De ikke tilladt, at Deres intellektuelle
udvikling, som De fjernede mere og mere fra min personlige indflydelse, ogs� skulle �del�gge vores personlige forhold. De
ved ikke, hvor velg�rende en s�dan finhed er for et menneske.” (11.1.1929).
En enkelt gang kommer Freud selv ind p�, at mange
af dem, der ops�ger psykoanalysen professionelt, har meget personlige grunde til det, nemlig i et brev til Max Eitingon 25.3.1923.
Her frems�tter han nogle overvejelser om forskellen p� l�reanalyse og egentlig psykoanalyse: man b�r aldrig starte med en
l�reanalyse, for s� er det sv�rere at sl� bremserne i, hvis analysen n�r til det resultat, at analysanden er uegnet som psykoanalytiker.
Man skal starte med en regul�r psykoanalyse, og viser det sig s�, at analysanden er egnet, kan man p�begynde en l�reanalyse.
Freud skelner alts� skarpt mellem de to ting med netop denne begrundelse:
”Da det erfaringsm�ssigt og naturligt er s�dan, at mange patologiske mennesker tr�nger
sig p� for at blive psykoanalytikere, m� vi ikke g�re det for sv�rt for os selv at foretage en udv�lgelse.”
Denne patologi sl�r igennem, da Freud i begyndelsen af 20’erne rammes af en livstruende kr�ftsygdom i k�ben.
To af hans n�rmeste venner, Ferenczi og Otto Rank, begynder at udvikle teorier, der rammer Freud p� det �mmeste punkt: de
formindsker betydningen af den infantile seksualitet, Rank ved at erstattet �dipus-komplekset med f�dselstraumet, Ferenczi
ved at genoplive Freuds f�rste forf�relsesteori. Der ligger naturligvis her nogle alvorlige problemer, for hvis man ikke anerkender
den barnlige seksualitet, s�dan som den kulminerer i �dipus-komplekset, kan man ikke g�re krav p� at v�re psykoanalytiker
- s� lidt som man kan v�re astronom, hvis man ben�gter, at M�ne-landingen har fundet sted.
For Freud findes der p� netop dette tidspunkt af hans liv vigtigere ting end uenigheden
med Rank og Ferenczi, f. eks,. sp�rgsm�let om, hvor l�nge han endnu har at leve. Han orker n�sten ikke at tage en videnskabelig
uenighed op, mens Rank og Ferenczi har sv�rt ved at leve med den. Og da Freud bliver opfordret til at tage stilling, sender
han et rundbrev til komit�medlemmerne, hvor han skriver, at han foretr�kker at
”�ve tilbageholdenhed og lade hver enkelt af jer f�lge sin egen vej” samt understreger, at ”fuldkommen overensstemmelse
i alle videnskabelige detailsp�rgsm�l og alle nyopdukkede temaer overhovedet ikke er mulig og ikke engang �nskv�rdig blandt
et halvt dusin mennesker af forskellig natur.” Og s� tilf�jer han ironisk:
”Dertil kommer yderligere en omst�ndighed, der ikke er jer ubekendt, og som g�r mig
s�rligt uegnet i rollen som en despotisk og altid v�gen censor. Jeg har ikke nemt ved at f�le mig ind p� fremmede tankegange
og m� i reglen vente p�, at jeg har fundet en tilknytning til dem p� min egen sn�rklede m�de. Hvis I alts� hver gang I st�r
over for en ny id�, ville vente, til jeg kan billige den, s� l�ber I den fare at blive temmelig gamle i mellemtiden.”
(15.1.1924).
Otto Rank
gennemf�rer sit brud med Freud, men det sker under sv�re personlige omkostninger: han p�drager sig en manisk psykose. Ferenczi
lancerer en ny behandlingsteknik: han lader i overf�ringsforholdet patienterne fornemme noget af den k�rlighed, de har savnet
som b�rn, og han g�r s� vidt, at han udveksler kys og andre intime k�rtegn med dem. Dette er Freud inderligt imod. Psykoanalytikere skal ikke for�re patienterne, hvad de savner, men g�re dem skikket til
selv at tilk�mpe sig det uden for konsultationsv�relset. Desuden f�r Ferenczis nye teknik ogs� andre advarselslamper til at
blinke hos Freud: ogs� Ferenczi var nemlig kendt for tidligere at have dyrket sex med sine patienter. Var han nu ved at legitimere
det som del af behandlingen? I f�rste omgang v�lger Freud at reagere muntert-ironisk:
”Jeg
ser, at forskellen mellem os spidser sig til i en lille teknisk detalje, som nok fortjener en diskussion. De har ikke gjort
nogen hemmelighed ud af, at De kysser Deres patienter og lader patienterne kysse Dem; det havde jeg ogs� h�rt fra mine egne
patienter…
Nu er jeg
bestemt ikke en af dem, der af snerpethed eller af hensyn til den borgerlige konvention ville ford�mme sm� erotiske forn�jelser
af denne art. Jeg ved ogs� godt, at p� Nibelungen-sangens tid var et kys en harml�s hilsen, der blev tilst�et enhver g�st.
Jeg er desuden af den opfattelse, at analyse ogs� er mulig i Sovjetrusland, hvor der, hvad staten ang�r, er fuld seksuel frihed.
Men det �ndrer ikke ved den kendsgerning, at vi ikke bor i Rusland, og at kysset hos os betyder en umiskendelig erotisk intimitet.
Vi har hidtil i vores teknik fastholdt den regel, at patienterne skulle n�gtes erotiske tilfredsstillelser…
Forestil
Dem nu, hvilke f�lger offentligg�relsen af Deres teknik vil have. Der findes ingen revolution�r, der ikke sl�s af marken af
en endnu mere radikal. S� og s� mange uafh�ngige t�nkere p� det tekniske omr�der vil sige til sig selv: hvorfor standse ved
et kys? Man vil da kunne opn�r endnu mere, hvis man ogs� begynder at ’gramse’, hvad man jo ikke f�r b�rn af. Og
s� vil der komme nogle endnu modigere, som vil tage det videre skridt at kigge og vise frem, og snart vil vi i psykoanalysen
have optaget hele repertoiret fra petting-parties med det resultat, at interessen for psykoanalyse vil for�ges voldsomt hos
b�de analytikere og analysander. Den nye forbundsf�lle vil imidlertid nemt drage for megen personlig fordel af denne interesse,
de yngre blandt vore kollegaer vil finde det vanskeligt at standse ved det punkt, de egentlig havde planlagt, og Godfather
Ferenczi vil m�ske stirrende p� den livlige scene, han har skabt, sige til sig selv: M�ske burde jeg nok have indstillet den
moderlige �mhed i min teknik f�r kysset.” (13.12.1931).
Ferenczi n�jes med lidt sluk�ret at forsikre Freud
om, at hvad han kalder sin ”aktive terapi” sandelig er ”h�jst asketisk” og foreg�r i ”en mild,
passionsl�s atmosf�re.” (27.12.1931). Det er der nok flere end Freud, der har lidt sv�rt ved at tro p�
Men det kommer
aldrig til et egentligt brud mellem Freud og Ferenczi, som p�drager sig pernici�s
an�mi, en blodsygdom, der f�rer til mavekr�ft. Da Freud erfarer om vennens alvorlige sygdom, understreger han, at venskab
er vigtigere end uenighed. I sit sidste brev til Ferenczi skriver han:
”Mods�tningerne imellem os over Deres tekniske og teoretiske nyskabelser
kan vente, og vil m�ske kun kunne profitere af at blive lagt lidt til side. For mig er det vigtigere, at De genvinder Deres
sundhed.” (2.4.1933).
F� uger senere d�r Ferenczi.
Max Eitingon
Max Eitingon h�rer til de mindre kendte i kredsen omkring Freud, men var Freuds n�rmeste ven blandt psykoanalytikerne.
Han l�rte psykoanalysen at kende p� den legendariske universitetsklinik Burgh�lzli i Z�rich, og han var faktisk den f�rste
udenforst�ende fra den psykiatriske verden, der kontaktede Freud, idet han i januar 1907 ledsagede en patient til Wien, hvor
han et par gange deltog i Freuds onsdagsm�der. Han er den eneste, som Freud kommer p� fornavn med: p� et tidspunkt tilskriver
Freud ham Lieber Max, mens Eitingon �ndrer sit Sehr geehrter Herr Professor til det mere fortrolige Lieber
Herr Professor. Men dus bliver de ikke. Freud er kun dus med sine kollegaer i de breve, som er oversat fra engelsk til
dansk, og hvor overs�tteren ikke er opm�rksom p�, at ”you” ogs� kan betyde ”De”. Det er en fejl, som
n�rmest virker bluf�rdighedskr�nkende. Freud holdt p� sin v�rdighed og lod ikke mange komme helt t�t p�. Men flere gange n�vner
han over for Eitingon, at denne jo faktisk h�rer til hans familie, og i en kritisk periode af Eitingons liv understreger han
det i denne knappe og definitive passus:
”Lad
mig foresl� Dem, at vort hidtidige venskab, som vi har udstrakt til s�nskab, vil vi h�ndh�ve i den tid, der m�tte forl�be
til min livsende. S� sandt som De var den f�rste, der kom til mig i min ensomhed, vil De vel ogs� standhaftigt holde ud til
det sidste.” (24.1.1922)
Over for
Eitingon t�r Freud endog r�be, at ogs� han kender til de depressioner, der kan rammer skabende mennesker, n�r de er f�rdige
med et stykke arbejde. Omkring �rsskiftet 1920/21 fik han en langvarig depression efter at have fuldendt Hinsides lystprincippet
og Massepsykologi og jeg-analyse. Han skriver, at han er ”tungt forstemt i en af disse svingninger, som hos mig
svarer til de s�kaldte depressioner” (13.12.1920), og et halvt �r efter er det ikke blevet bedre:
”Jeg har ganske vist opgivet en arbejdstime, men m�rker ikke mindre tydeligt den b�de udefra
og indefra motiverede ”Grant” (�strigsk ord for ”depression”). Den arme og en del gange korrigerede
’Massepsykologi’ mishager mig f.eks. p� det skr�kkeligste. Modsig mig ikke.” (23.5.1921).
Det havde
nu heller ikke hjulpet meget, om Eitingon havde modsagt ham. Da den ene af de to b�ger bliver positivt modtaget, tillader
Freud sig i sit slette lune en galgenhumoristisk bem�rkning:
”For
Hinsides lystprincippet er jeg blevet tilstr�kkelig straffet, den er meget popul�r, bringer mig en masse skrivelser
og lovord; jeg m� have gjort noget meget dumt der.” (27.3.1921)
Det er ikke
mindst i Eitingon-brevene, at vi f�r Freuds grufulde sygehistorie fortalt. I 1922 p�drager han sig en alvorlig kr�ftsygdom
i k�ben for�rsaget af intensiv cigarrygning. Og sk�nt han omg�s sine lidelser med stoisk ro, g�r dens detaljer et st�rkt indtryk
jo mere lakonisk de fort�lles. Han gennemg�r den ene k�beoperation efter den anden i h�b om at finde en protese, der passer;
i perioder kan han ikke tygge, men kun spise suppe; han h�rer d�rligt, har sv�rt ved at tale,
og kan kun g�re sig forst�elig over for de n�rmeste; han gennemg�r hudtransplantationer og f�r ansigtslammelser -
men forts�tter trods alle tr�ngsler b�de sine analysetimer og sit videnskabelige arbejde. Hans tese om, at man gerne skal
f�le et fysisk eller psykisk ubehag som inspiration til arbejdet kommer virkelig til sin ret. P� et tidspunkt rammes ogs�
Eitingon af en uforklarlig ansigtslammelse. Han tolker den som en tr�stende identificering med Freud og m�ske som et fors�g
p� at lette hans lidelser ved at dele dem med ham. Men da Eitingon gerne vil bes�ge Freud, afvises han med denne kontante
begrundelse:
”At tygge og sluge kan jeg godt klare, men min m�de at spise p� t�ler ingen tilskuer. Jeg skriver alt dette
til Dem, for det f�rste fordi s� ved De det, og for det andet for at spare Dem ulejligheden med at sp�rge, hvordan jeg har
det. Jeg kan ikke modtage Dem herhjemme, for jeg har brug for meget pleje fra min kone, og som et jaloux barn kan jeg ikke
dele hendes omhu med andre.” (22.3.1924)
Freud blev ved med at ryge, og sk�nt han kun havde foragt til overs for USA, m�tte han indse,
at det dog er Amerika, vi kan takke for tobakken. Han beundrede verdenshistoriens store erobrere som Hannibal, der med sine
elefanter besejrede de schweiziske alper, og Vilhelm Erobreren, der satte over den engelske kanal, men han havde vanskeligt
ved at forsone sig med Christoffer Columbus. Bare han dog var blevet hjemme,
s� vi var sluppet for dette sj�ll�se, dollardyrkende land. Det eneste gode, der if�lge Freud
er kommet fra USA, er tobakken!
Eitingon arrangerer nu en hel smuglerk�de
for at skaffe Freud cubanske cigarer, som er det eneste, der dur. Man kunne ikke f� ordentlige cigarer i �strig p� grund af
verdenskrisen, og import af cigarer umuliggjordes af en h�j toldmur, s� Eitingon
etablerer en illegal kur�rk�de: n�r han kendte nogen, der skulle til Wien fra ligegyldigt hvilket mere vestligt land, fik
de en kasse cigarer med. Det var i forbindelse med en s�dan leverance, at en af Freuds elever lidt drilsk spurgte, hvordan
men egentlig skulle tolke denne passion for cigarrygning, hvortil Freud udtalte de bevingede ord:
”Somme
tider er en cigar bare en cigar!”
Men er den
nu ogs� ”bare” det? I de perioder, hvor Freud ikke kan ryge p� grund af k�beproblemerne, klager han over, at han
heller ikke kan arbejde. Og det g�r ham s� deprimeret, at han ikke f�ler grund til at beklage sig over sine hjerteproblemer,
fordi de ”dog �bner en udsigt til en ikke forsinket og ikke beklagelig afslutning.” Men i samme forbindelse udtrykker
han en dyb og enkel taknemlighed for livet som det er:
”Hvis ikke det skyldtes ubehaget ved ikke at kunne arbejde, s� ville jeg erkl�re mig selv for misundelsesv�rdig.
At v�re blevet s� gammel, at opleve s� megen k�rlighed i familie og blandt venner, s� megen forventning om sejr for et s�
risikabelt foretagende, om ikke ligefrem sejren selv: hvem har nogen sinde oplevet noget tilsvarende!” (19.3.1926).
Freud lagde aldrig skjul p�, at hans binding
til sine mandlig kollegaer naturligvis ogs� rummede et sublimeret homoseksuelt element. Det undg�r man ikke at t�nke p� i
yderst konkrete billeder, da Eitingon med en opsigtsv�kkende formulering �rgrer sig over, at han ikke kan ryge cigaren for
Freud, n�r Freud nu ikke selv kan ryge den (23.11.1926). S�dan kan ogs� psykoanalytikere komme til at tale over sig, uden
at de selv ved det!
Taler Freud mon ogs� over sig, n�r han skriver til Eitingon, at det nu er lykkedes ham at erhverve nogle ”sm�
holl�nderinder” p� legal vis (8.2.1931). Udtrykket d�kker helt klart ikke over mindre�rige hollandske piger. Og ganske
vist er en cigar jo hunk�n p� tysk, men alligevel: en cigar er ikke altid en cigar.
Freud mister aldrig sin dybt lakoniske, understatede humor, heller ikke omkring sin sygdom.
P� et tidspunkt er der en knoglesplint, der skal komme frem af sig selv, f�r den kan fjernes i forbindelse med inds�tningen
af en ny protese, og til Eitingon skriver han i den anledning
”Som en sulten hund venter jeg p� den knogle, der er stillet mig
i udsigt, - men med den forskel, at det er en af mine egne knogler.”
(19.12.1938)
Et besl�gtet makabert-ironisk billede bruger Freud i et brev til Minna, da han som 82-�rig olding m� flygte til London
med hele sin familie efter nazisternes indtog i Wien:
”Man siger, at n�r r�ven sidder fast i en f�lde med det ene ben, s� bider den dette ben
af og hinker bort p� tre ben Vi vil f�lge r�vens eksempel og forh�bentlig snart komme
fri, om end hinkende.” (20.5.1938).
Da Freud �ret efter d�de,
havde han p� forh�nd besluttet, at hans aske skulle opbevares i den antikke gr�ske vase, som prinsesse Marie Bonaparte havde
for�ret ham p� hans 75 �rs f�dselsdag. Hun havde i sin tid ops�gt ham i psykoanalytisk �jemed, fordi hun trods mange eksperimenter
med skiftende elskere ikke kunne f� orgasme. Men hun kunne hverken hj�lpes af Freud eller af den kirurg, der fors�gte at flytte
hendes klitoris til et mere strategisk rigtigt sted. Hun elskede Freud med den store hengivenhed, som alle, der kom i ber�ring
med ham, syntes at have f�lt - ogs� de, der til sidst m�tte reagere ved p� ny at frig�re sig fra denne binding.
Da Marie Bonaparte overv�rede, at Freuds aske blev h�ldt i hendes vase, g�tter jeg p�, at han i d�den endelig sk�nkede
hende den stille og dybe orgasme, som hun hele sit liv havde jagtet forg�ves.
Somme tider er en vase nemlig heller ikke bare en vase.
Sigmund Freud, Anna Freud: Briefwechsel 1904-1938. Herausgegeben von Ingeborg Meyer-Palmedo.
680 sider. S. Fischer Verlag, 2006.
Sigmund Freud, Minna Bernays: Briefwechsel 1882-1938. Herausgegeben von Albrecht Hitschm�ller.
400 sider. Edition Diskord, 2005.
Sigmund Freud, S�ndor Ferenczi: Briefwechsel 1908-1933.
Herausgegeben von Ernst Falzeder und Eva Brabrant. Seks bind, 1563 sider. B�hlau Verklag 1993-2005
Sigmund Freud, Max Eitingon: Briefwechsel 1906-1939. Herausgegeben von Michael Schr�ter. To bind, 1049 sider. Edition Diskord 2004.
