|
Hjemligt og uhyggeligt
Sigmund Freud: Det uhyggelige. Oversat af Hans Christian Fink.
Efterskrift af Nils Otto Steen og Steen Visholm. 119 s., 198 kr. Forlaget politisk revy.
af Christian Braad Thomsen
Det tyske begreb "das Unheimliche" lader sig vanskeligt overs�tte
til dansk med dets fulde associationsv�rdi i behold. If�lge ordbogen betyder det "det uhyggelige", men dermed g�r vi glip
af den s�rlige pointe, at det uhyggelige p� tysk er identisk med "det u-hjemlige" i mods�tning til "det hjemlige". Det uhyggelige
er alts� det fremmede, dvs. det, man ikke er fortrolig med.
Men s� enkelt er det alligevel ikke. "Heimlich", som jo er
det modsatte af "unheimlich", kan nemlig ogs� i visse sammenh�nge betyde "uhyggelig". Det er her, Sigmund Freuds interesse
for "das Unheimliche" tager sit udgangspunkt. Freud har engang skrevet en artikel om, at p� de �ldste sprog havde man samme
ord for f�lelser, som er hinandens mods�tninger, og det interesserede ham meget, fordi han havde konstateret noget tilsvarende,
n�r han fors�gte at tyde dr�mme. Nu havde han alts� ogs� et tysk ord, som bet�d b�de "hyggeligt" og "uhyggeligt".
At det
hjemlige og fortrolige tillige kan v�re uhyggeligt kr�ver en fortolkning. P� det sproglige plan h�nger glidningen sammen med,
at "heimlich" jo ikke blot betyder "hjemlig", men ogs� "hemmelig" - og det hemmelige bliver nemt uhyggeligt. Ud fra en psykoanalytisk
betragtning understreger Freud, at det uhyggelige strengt taget ikke er noget nyt eller fremmed, men noget, som sj�lelivet
fra f�rste f�rd har v�ret fortrolig med, men som er blevet fortr�ngt og dermed er blevet fremmedgjort. Det virkeligt uhyggelige
er det fortr�ngtes tilbagevenden, hvadenten det fortr�ngte nu stammer fra individets barndom i form af traumer eller fra menneskets
urtid i form af animisme.
For at eksemplificerer foretager Freud nu en analyse af E.T.A.Hoffmanns fort�lling Sandmanden,
og den er et godt eksempel p�, hvordan en psykoanalytisk tilgang til et kunstv�rk kan udvide forst�elsen og bringe dulgte
sammenh�nge for dagen, ikke mindst forbindelsen mellem uhygge og kastrationsangst. Men n�r nu politisk revy prisv�rdigt udgiver
Freuds analyse, havde det dog v�ret logisk, om forlaget havde udvidet det lille skrift med Sandmanden, s� de to fortr�ffelige
tekster kunne st� og belyse hinanden.
I et underholdende efterord causerer psykologen Steen Visholm i sit s�rlige dead
pan tonefald om, hvordan "das Unheimliche" har skiftet karakter i dag. Den hjemlige atmosf�re er blevet uhyggelig p� en helt
anden m�de, end Freud kunne forudse. I stedet for at v�re arnested for det fortr�ngtes tilbagevenden er selve begrebet "hjem"
nu anf�gtet i dets kerne ved de elektroniske mediers mellemkomst: vi spiser middag i familiens sk�d, mens vi samtidig bliver
delagtiggjort i diverse massakrer i udkanten af vores horisont. Det er i den beskyttede private sf�re, at vi har t�ttest adgang
til den gru, der sker omkring os. P� denne m�de "er hjemmet blevet unheimlich i en ny betydning af ordet".
P� et enkelt
punkt synes jeg, Visholm g�r Freud uret, nemlig n�r han bebrejder ham, at hans uhyggeteori n�rmest er en hyggeteori, fordi
den p� forh�nd udelukker, at f�lelsen af uhygge "kan v�re forankret i en uhyggelig realitet". Visholm mener, at Freud opfatter
angst som udtryk for uvidenhed om enten det ubevidste eller om naturens sammenh�nge og lovm�ssigheder.
Det er nu ikke
tilf�ldet. Freud mente f.eks. ogs�, at visse former for angst er velbegrundede og kan advare os om konkrete farer. P� sin
karakteristisk understatede facon bebrejder Freud sig selv, at han desv�rre er ret uimodtagelig over for begrebet uhygge,
hvilket er en noget selvbevidst m�de at sige p�, at han har styr p� sine fortr�ngninger og har udryddet sine sidste rester
af overtro. Men n�r han slappede af fra udforskningen af sindets afgrunde og p� sine bjergvandringer stirrede ned i anderledes
konkrete afgrunde, kunne ogs� Freud f�le en berettiget angst for at snuble.
CHR. BRAAD THOMSEN
|
