Tanker om almagt og styring
af Gert R�nsby
Hamlet: -jeg kunne v�re indesluttet i en n�ddeskal
og f�le mig som konge over et gr�nsel�st rige -
(Hamlet III, 4)
Jeg tror, at det er frugtbart at lade historien om den barnlige
almagt begynde med undfangelsen og ikke med f�dslen. Jeg tror - lige som Stanislav Groff og andre forskere fra tiden
efter Freud - at den psykologiske udvikling tager sin begyndelse samtidig med
den legemlige. Vi har psyke, mens vi er fostre, men paradoksalt nok har vi ikke legeme. Alt, hvad der kunne muligg�re en oplevelse
af krop er annulleret: tyngdekraften har ikke nogen oplevelsesm�ssig konsekvens, sult og t�rst eksisterer ikke, udskillelsesbehov
kendes ikke, ej heller kulde eller m�rke. Vi er psykologisk i en paradisisk tilstand: altid en behagelig temperatur, altid
nok af mad og drikke, intet pres p� organismen, ingen gr�nser i tid eller rum. Undertiden lykkes det for nogle mennesker at
komme i den samme tilstand p� ny; man taler da om en oceanisk f�lelse: f�lelsen af gr�nsel�shed i tid og rum, af harmoni,
lykke og uendelig fred.
Ved f�dslen f�r vi en krop. Tyngdekraft, temperatur, f�deindtagelse,
udskillelse, fugtighed og mange andre biofysiske variable bliver pludseligt p�tr�ngende virkelige faktorer, uden at vi forst�r
en lyd af det hele. Som mange gange sagt, s� er f�dslen sikkert den st�rste kr�nkelse, der nogen sinde kan overg� os. Fra
en smuk og harmonisk orden bliver vi brat og uforskyldt kastet ud i et utiltalende kaos. Fra konger over et gr�nsel�st rige
bliver vi reducerede til slaver af den omgivende naturs luner og vore egne behov. Kroppen m� v�re u�nsket, klodset og ubekvem.
Intet under, at barnet �nsker sig tilbage til den velsignede salighed, der s� brutalt blev revet itu.
Jeg tror, at almagten er den logiske tilstand hos det psykiske
v�sen, der befinder sig i pattedyrhunnens livmoder. Jeg tror, at dette v�sen er ren psyke. Hvad jeg mere pr�cist mener med
dette udsagn, vil jeg vende tilbage til. I og med at vi f�des med almagten som psykisk tilstand, m� denne naturn�dvendigt
blive styreformen til at begynde med. Den barnlige almagt er s�ledes - efter min mening - medf�dt. Vores udgangspunkt
er: Jeg er det eneste eksisterende i en ubegr�nset verden, hvori tid ikke forekommer. Fra mig udg�r alt, hvad der m�tte opst�:
Jeg skaber det bryst, der giver mig n�ring og de h�nder, der pusler om min krop. Jeg skaber disse ting, n�r jeg skal bruge
dem og lader dem forg�, n�r jeg ikke har brug for dem l�ngere. Lidt senere skaber jeg mor og - m�ske far. Jeg skaber
og jeg udsletter, men til sidst f�r jeg en s� st�rk tilknytning til mor, at jeg ikke l�ngere kan udslette hende, n�r jeg ikke
skal bruge hende mere(denne formulering er P.C.'s). Sagt p� psykologsprog: Der opst�r objektkonstans og objekttilknytning.
Freud kommer med den interessante bem�rkning, at: "Mennesket forbliver i en vis udstr�kning narcissistisk ogs� efter, at det
har fundet ydre objekter for sin libido; de objektbes�ttelser, det foretager er ligesom emanationer af den ved Jeg'et forblivende
libido og kan atter tr�kkes tilbage til denne"( Ges. W. vol. IX p 110). Jeg finder bem�rkningen interessant, fordi den knytter
an til den kabbalistiske teologi: Gud skaber verden gennem en r�kke emanationer.
Almagten er fosterets styring. Denne form for styring er kun
mulig, n�r man ikke har krop. Ved f�dslen bliver styringen umuliggjort, og den opretholdes kun midlertidigt p� omgivelsernes
n�de.
De psykoanalytiske udviklingsfaser - oral, anal, fallisk
- kan ses som successive tilpasninger af styringen til den voksende erfaringsm�ngde, individet kommer i besiddelse af
efterh�nden som tiden g�r. Det begynder med at barnet oplever sig som en, der indtager f�de. N�r denne proces har n�et en
tilpas grad af kendthed og tryghed, tr�nger en ny oplevelse sig p� med styrke og vedholdenhed idet barnet nu oplever at v�re
en, der udskiller affaldsstoffer. Ogs� med hensyn til disse processer skal barnet
finde en balance med sig selv og med sin sociale omverden f�r udviklingen kan komme videre. Forl�bet er naturligvis ikke skematisk
som beskrivelsen af det er, der er overlapninger og forskydninger i den brogede
virkelighed, som er et givet barns opv�kst. Den falliske fase er slutstenen p� den barnlige psykoseksuelle udvikling. Jeg
t�nker, at vi f�lges med pattedyrenes unger i �vrigt til dette punkt. N�r fasen er overst�et vil de �vrige pattedyr v�re k�nsmodne,
og dermed forts�tte det biologiske forl�b med forplantning og yngelpleje. Menneskebarnet har et andet forl�b, idet der er
indskudt en mellemfase mellem den falliske fase og den egentlige k�nsmodning. Det er let at se, hvilke fordele dette indeb�rer,
men det er vanskeligt at se, hvorledes evolutionens gang har tilvejebragt forskellen mellem dyr og menneske p� dette punkt.
Vi bevarer en rest af den barnlige almagt livet igennem. Den
kan v�re skjult og kun give sig til kende ved sj�ldne lejligheder og p� indirekte m�der, eller den kan v�re �benlys for alle,
fuldt vedst�et af personen selv, og brugt som handlegrundlag livet igennem. Som regel ligger almagtsforvaltningen i voksenalderen
mellem de to yderpunkter. Velfungerende kreative mennesker er vel dem, der har den bedst mulige forvaltning af almagten.
En god beskrivelse af almagtens deponering hos positivt indstillede
mennesker og den derved muliggjorte v�kst hen imod optimal brug af de biofysiske og sociale muligheder finder vi i historien
om Emil fra L�nneberg, forfattet af Astrid Lindgren. Gang p� gang bringer hans handlinger, der er styrede af den barnlige
almagt ham i konflikt med omgivelserne. Men familien form�r at bremse hans selvr�dighed og samtidig signalere accept og varme;
s�ledes kommer han gennem opv�ksten med sin selvaccept intakt og n�r i sit livsl�b s� langt som det efter forholdene var �nskeligt,
han bliver prima inter pares. Hans diamentrale mods�tning er Pippi Langstr�mpe, der bevarer den barnlige almagt og derfor
ender som et monster psykologisk set.
Det er vanskeligt at skelne mellem almagt og narcissisme. Jeg
kender ingen definitioner p� de to begreber, der s�tter os i stand til at diskriminere mellem dem. Jeg vil derfor fors�ge
at f� definitioner til at fungere.
1. Narcissisme: Mennesket har et antal objekter, som er noget
det har investeret interesse i. Interesse er overbegrebet til libido og aggression
- s�t aggression og libido over for hinanden som tese og antitese og dan derp� syntesen interesse. Interessen forvaltes
af individet p� den m�de, at det investeres i noget uden for mennesket selv; alts� objekter. Objekter kan v�re andre mennesker
- de vigtigste blandt objekterne - dyr, ting og abstrakte forhold. Men ogs� individets selv vil v�re objekt: Jeg
investerer interesse i mig selv; somme tider er jeg gal p� mig selv, hvis jeg har dummet mig, og somme tider er jeg glad for
mig selv, hvis jeg oplever at leve op til mine forventninger til mig selv. Interessen
for et objekt svinger mellem aggression og libido eller interessen er hvilende, hvis der ikke foreg�r bev�gelser omkring objektet i en periode. N�r narcissismen defineres p� denne m�de kommer der vanskeligheder
med den f�rste periode efter f�dslen, hvor selvet endnu ikke er dannet. Her taler Freud om prim�r narcissisme. Vanskeligheden
kunne overvindes ved at antage, at der i denne periode kun findes almagt - alts� den fra fostertilstanden medbragte
styring, som er tilpasset de omst�ndigheder, der r�der for individet i denne tilstand. Det ville v�re enkelt at lade almagtsbetegnelsen
g�lde den livsvarige rest af prim�r narcissisme, som Freud postulerer og lade betegnelsen narcissisme g�lde for interesse investeret i det egne selv.
2. Almagt: Den i fosterlivet etablerede styreform, som naturligt
bibeholdes efter f�dslen og som fortsat eksisterer livet igennem. Den kan fungere p� gavnlig m�de for individet, eller den
kan fungere negativt afh�ngigt af, hvor godt det er lykkedes individet at tilpasse styringen til de biofysiske og sociale
vilk�r, der m�der det.
Styring
I l�bet af den foreg�ende udvikling af tankerne om almagt er
begrebet styring blevet mere og mere centralt. Jeg knytter tanker om styring sammen med tanker om mennesket som en flerhed
af systemer. Vi best�r af to slags systemer: de somatiske og de psykiske. De somatiske systemer er f.eks. �ndedr�tssystemet,
muskelsystemet, ford�jelsen, blodkredsl�bet o.s.v. De psykiske systemer er kognition, erindring, overjeg, selv m.fl. Inden
for begge kategorier findes der forskellige former for styring. S�ledes kendes tre styreformer for de somatiske systemer (
volont�r, sympatisk og parasympatisk); m�ske kan vi ogs� regne reflekserne med som en styreform - og hos dyrene instinkterne.
For de psykiske systemer skelner vi indtil videre mellem bevidst og ubevidst styring. Den sidstn�vnte kender vi is�r fra dr�mme,
men den optr�der ogs� i talrige andre sammenh�nge.
I fostertilstanden er der formentlig ingen opdeling i undersystemer
af det psykiske. Det er en helhed og enhed. Der kan spores en bestr�belse hos os til at s�ge at opn� og fastholde en oplevelse
af helhed og enhed, alts� en str�ben hen imod den oprindelige tilstand. Det er formentlig denne str�ben, der ligger bag vores
arbejde med at skabe og forsvare en identitet.
F�dslen betyder s�ledes ogs� en splittelse af en oprindelig helhed.
Splittelsen udl�ser en livslang bestr�belse p� at hele, hvad der er brudt. M�ske lykkes det p� en m�de, der ikke har v�ret
erkendt f�r:
N�r forskellige systemer indg�r i en st�rre helhed - et
overordnet system - opst�r der en styring af helheden, som ikke har plads i nogle af de oprindelige systemer. Eksempler
p� dette forhold kan vi opleve, n�r vi ser en st�reflok, der man�vrerer elegant som var den hundredtallige skare en enhed.
Flokken er effektivt styret; den holder sammen, den bev�ger sig hensigtsm�ssigt, den n�r et forudsat m�l f. eks. at hele flokken
kommer til ro p� et egnet overnatningssted. St�reflokken er ikke enest�ende; der kan g�res lignende iagttagelser med fiskestimer,
der kan v�re flere hundrede meter lange og rumme tusindvis af enkeltindivider. Alligevel reagerer stimen p� fjender som om
den var en enhed. Vi kan ogs� n�vne de sociale insekter. Her er styringen permanent ikke som hos fugle eller fisk midlertidig.
I ingen af de n�vnte eksempler kan man stedf�ste styringen; den synes ikke knyttet til noget organ eller noget enkeltindivid.
Den synes ulegemlig, abstrakt, immateriel.
Den menneskelige helhed, der best�r af de to s�t systemer, kan
t�nkes at have en analog styring - selv om vi naturligvis ikke kan sammenlignes med en st�reflok eller en sildestime.
Den f�lles styring af flere samvirkende systemer m� t�nkes at v�re et naturprincip, der er uafh�ngigt af arten af de systemer,
der indg�r i samvirket, ja m�ske beh�ver systemerne ikke at v�re biofysiske - t�nk p� en mand og hans maskine!
De samvirkende systemgrupper - de psykiske og de somatiske
- har s�ledes en overordnet styring, der ikke kan stedf�stes eller p� nogen m�de knyttes til et organ eller en psykiske struktur.
Styringen er tavs og vanskelig at erkende. Dens virke spores mest p� indirekte m�der, selv om man undertiden kan opleve den
direkte i form af et markant brud med en persons s�dvanem�ssige m�de at forholde sig til sig selv og sin omverden p�.
Vender vi et �jeblik tilbage til st�reflokken, s� kan vi se,
at den overordnede styring m� indhente omverdensdata for at kunne l�se den opgave, der er stillet den: at finde rasteplads
for hele flokken. I parentes bem�rket kan man undre sig over hvem der har stillet opgaven og hvem der har accepteret den.
Indhentningen af omverdensdata m� foreg� p� en v�sentlig anden m�de end gennem den ordin�re sansning. Der eksisterer mig bekendt
ingen modeller for hvorledes den kan foreg�. Alligevel m� den finde sted, for
st�rene finder rasteplads, ingen st�der sammen og styringen g�r i ro med fuglene.
Den overordnede menneskelige styring form�r ligeledes at indsamle
omverdensdata p� m�der, der er ukendte for os. Det giver sig udtryk i de parapsykologiske f�nomener; specielt i disciplinens
kerneomr�der ESP og PK. Med st�rkere og st�rkere evidens tr�nger visheden om disse f�nomeners faktiske eksistens og virke
sig p�. Snart vil summen af l�dige iagttagelser udg�re et uafviseligt faktum. Her vil en teori om en overordnet styring af
de samlede systemer tilbyde en vej til n�jere erkendelse og dybereg�ende unders�gelse af de f�nomener, som vi har kendt s�
l�nge, og som vi lige s� l�nge har t�vet overfor eller direkte afvist.
Ogs� uden for den egentlige parapsykologi finder vi vidnesbyrd
om den alternative styring. Vi kan for eksempel n�vne den forbavsende styrke, hvormed nogle mennesker afhj�lper n�dsituationer.
En kvinde l�ftede s�ledes bagpartiet p� en personbil, under hvilken hendes barn
l� fastklemt. Der findes mange beretninger om us�dvanlige pr�stationer, der fremkaldes af us�dvanlige omst�ndigheder; pr�stationerne
r�kker ud over, hvad der kan forklares ved den g�ngse models ydeevne med
dens forenede emotionelle og kognitive potentialer.
Som et yderlige omr�de for en overordnet styring vil jeg n�vne
samvirket mellem to eller flere individer. I dyaden har vi overf�ringen og forelskelsen, i gruppen (3 til 9 personer) har
vi gruppens samh�righed i dens forskellige fremtr�delsesformer: gruppef�lelse, sentiments, solidaritet m.v. og i den sociale
organisation (flere end 9 personer) har vi s�danne begreber som samfundsf�lelse, korps�nd, loyalitet m.v.
Jeg tror, at almagten spiller en afg�rende rolle for etableringen
af den overordnede styring af de samlede systemer, ja m�ske er denne styring identisk med den barnlige almagt. Det skulle
da forholde sig s�dan, at almagten tr�der tilbage fra det kognitiv-emotionelle system efter barndommens psykofysiske udvikling.
Den er s� tavst tilstede for resten af livet i den overordnede styring, hvorfra den �ver indflydelse p� livsl�bet p� en s�dan
m�de, at individet opn�r et optimalt udbytte af sine bestr�belser; opn�r en succes, der kun er defineret ud fra individets
egne betingelser. Styringens virke danner basis for den afklaring og accept af forl�bet, som Eriksson fremholder som det positive
udfald af seniets krise i sin udvidede udviklingspsykologi.
Hvis det ikke lykkes at afgive almagten gennem deponering hos tryghedsskabende objekter eller
sublimere den til kreativt potentiale gennem opv�ksten, vil den v�re synlig og generelt problemskabende gennem hele tilv�relsen.
Lykkes opv�kstens udvikling bliver almagten tavs, og
dens n�rv�r erkendes ikke, men dens gavn maksimeres.
