Almagt
Den
barnlige almagt - det alm�gtige barn
af
Gert
R�nsby
Mit
indl�g om dette emne falder i tre afdelinger. Den f�rste afdeling handler om Freuds opdagelse af almagten og lidt om hans
brug af det i sine teorier. Den anden handler om efterf�lgernes videre arbejde med begrebet. Tredje del er en beretning om
den brug af almagtsbegrebet, som man gjorde i Selskabet for Dynamisk Psykoanalyse under P.C. Petersens og Anker Rattleffs
ledelse
1.
Arven fra Freud
Op
flyver ordet, tanken stille st�r
Ord
uden tanke aldrig himlen n�r
(Kongen
i Hamlet III, 3)
Det
var rottemanden, der henledte Freuds opm�rksomhed p� begrebet almagt. Der synes ikke at have v�ret tidligere forfattere eller
forskere, der har behandlet emnet. Det er alts� en frugt af det psykoanalytiske arbejde. Der er i Ges.Werkes registerbind
30 henvisninger til ordet - alts� har han arbejdet temmelig meget med begrebet i sine teoretiske overvejelser. Det er
mest i Totem og Tabu, vi h�rer om emnet.
Rottemanden
talte om tankernes almagt; Freud omtydede hans ide til �nskets almagt. Denne formulering er let at genkende hos mange mennesker.
Mange tror stadig, at et st�rkt f�lt �nske vil resultere i, at det p�g�ldende �nske g�r i opfyldelse. Tilknytningen til udviklingspsykologien
sker i Totem og Tabu, hvor han taler om, at der i den narcissistiske fase finder en libidin�s overbes�ttelse af tanken sted.
I tvangsneurosen bevarer neurotikeren denne overbes�ttelse gennem den videre udvikling. Vi genfinder Freuds tanker om almagten
i de g�ngse l�reb�ger i psykoanalytisk teori; f. eks i Thoma og Kacheles "Lehrbuch der psychoanalytischen Therapie" fra 1996.
De vigtigste delemner er: Den barnlige almagt (omnipotens), Den projicerede almagt i religi�se konstruktioner, almagt som
modstand i analysen og almagt som drivkraft ved kreative ydelser, hvorimod efterf�lgernes arbejder ikke synes at have sat
sig kendelige spor.
2.
Eksempler p� efterf�lgernes arbejde
I
"Psykodynamisk leksikon" henviser Ole Andkj�r Olsen til Melanie Klein, Heinz Kohut, E. Pumpian-Mindlin og D.Winnicot samt
S.Ferenzi. Her skal kun Klein, Kohut og Winnicot omtales.
Klein
l�gger v�gt p� almagtens optr�den i forsvaret mod adskillelse, misundelse og afh�ngighed (psykodynamisk leksikon) alts� typiske
selv-andre problemer.
Heinz
Kohut har i bogen "The Analysis of the Self " fra 1971 en teori om narcissismen, som g�r ud over Freuds. I Freuds teori forsvinder
den prim�re narcissisme idet den medg�r til dannelsen af et tidligt jeg og tidlige overjegsdannelser - begge slags forbliver
ubevidste. Kohut t�nker sig, at den prim�re narcissisme videreudvikler sig. Den forekommer i to former, som han kalder det
grandiose selv og det idealiserede for�ldreimago. Det menneske, der har genneml�bet en sund udvikling, udviser en personligt
udformet balance mellem de to former. Hvor det ikke er lykkedes at skabe denne balance, optr�der de narcissistiske forstyrrelser.
Det er den narcissisme, der er virksom i det grandiose selvbillede, der er aktiv under skabende processer.
Winnicot
anser almagten for en sund og n�dvendig faktor i barnets udvikling. Omkring almagten skal personlighedens kerne danne sig.
Barnets udvikling sker som f�lge af, at det frustreres - det vil sige, at behovstilfredsstillelse uds�ttes. Uds�ttelsen
m� ikke blive s� lang, at barnet mister troen p�, at tilfredsstillelsen kommer; og den m� ikke v�re s� kort, at behovssp�ndingen
ikke opleves. Finder omsorgspersonerne en passende frustration svarende til barnets alder og udviklingstrin, vil barnet opbygge
tryghed i forhold til omgivelserne og v�re i stand til at udvikle varige objektrelationer. Winnicots forst�else af almagt, narcissisme og objektrelation er det, der ligger t�ttest p� den fremstilling, vi fik
i Selskabet for Dynamisk Psykoanalyse.
3.
Det alm�gtige barn
S�
forviste Gud Herren ham fra Edens have -
(1.
Mosebog 3,23)
I
l�bet af 1960'erne lancerer P.C.Petersen udtrykket "det alm�gtige barn", et udtryk, der tydeligvis spiller p� psykoanalysens
almagtsbegreb. Der er dog andet og mere end blot et smart ordspil i valget af udtrykket. Det skulle tjene til at sk�rpe interessen
for barnets foruds�tninger for at m�de opdragerens krav om driftsafkald, interessen for dette afkalds n�dvendighed, og for
den mest hensigtsm�ssige m�de til at indarbejde driftsafkaldet og accepten af driftsafkaldet hos det voksende og udviklende
barn.
Hos
PC og Anker l�rte vi, at almagten var f�lgen af for�ldrenes omsorg for det sp�de barn i de f�rste leve�r. Fordi for�ldrene
- og is�r moderen - altid bestr�bte sig p� at opfylde den lilles behov, s� snart de havde g�ttet, hvad der nu
fattedes den sm�, dannede der sig almagtsforestillinger hos sp�dbarnet. Almagten bliver i den forst�else noget, man fremelsker
i tiden efter f�dslen. Der blev ikke pr�senteret nogle egentlige tanker om det medf�dte grundlag for almagten. Almagten kulminerer
en gang mellem 1. og 3. �r. Kulminationen falder sammen med, at barnet kommer i trodsalderen. PC yndede at vende billedet
om og h�vde, at det var moderen (eller begge for�ldre), der kom i trodsalderen - set ud fra barnets synspunkt. Hidtil
havde hun gjort, hvad hun forventedes at g�re: Opfyldt den lille tyrans �nsker; store som sm�. Nu opfyldte hun ikke l�ngere
de forventninger, man med naturlig ret kunne stille til hende; hun tillod sig at sortere i �nskerne til hende - opfyldte
nogle og ignorerede andre, ja m�ske refuserede hun ligefrem nogle krav alt efter vilk�rlige kriterier. En s�dan fremgangsm�de
kan kun resultere i eneherskerens vrede og hans fors�g p� at genoprette disciplinen - midlerne hertil er vrede, trods
og obstruktion - alderens velkendte uvejr.
Mange
metaforer blev bragt i anvendelse for at beskrive tilstanden: Barnet som enev�ldig hersker, konge; for�ldrene som lydige slaver
med moderen som yndlingsslave. Den lydige slave bliver uundv�rlig for herskeren, herved kommer han i afh�ngighed til hende.
Derved f�r hun mulighed for at stille betingelser for sin tjeneste. Sagt med andre ord: Der dannes en moderbinding, som normalt
vil vare resten af barnets liv.
PC
brugte en s�rlig metafor, idet han anskuede genesis som udtryk for den barnlige almagt. Det er Gud, der er barnet og Adam
og Eva er dets for�ldre. Barnet skaber alts� sine for�ldre; skabelsen foreg�r ved, at barnet erkender dem, det er s�ledes
en f�nomenologisk tanke: kun det, jeg ser, er virkeligt, har eksistens og gyldighed. Der er en t�t sammenh�ng mellem tanken
om almagt og f�nomenologien - das Ding fur Mich - .
Syndefaldet
bliver i denne forst�else barnets oplevelse af for�ldrenes samliv ud over omsorgen for barnet selv; oplevelsen af at de har
noget sammen, som barnet ikke er med i og ikke bliver inviteret med i. Det udl�ser et raseri hos barnet, der f�rer til for�ldreparrets
uddrivelse af paradiset - forvisningen til virkelighedens barske verden med slid, t�rer og farer. Paradiset sammenlignede
PC med jegets afsk�rmede region. Vi afgr�nser og opretholder et fredhelligt sted, hvor vi kun undtagelsesvist inviterer andre
ind. Guds uddrivelse af Adam og Eva kommer s�ledes til at symbolisere etableringen af et jeg over for et ikke-jeg og ekskluderingen
af for�ldrene fra dette jeg til ikke-jeg. Det er overordentligt vigtige processer. De forg�r ikke momentant som i den dramatiske
fort�lling, men over hele barndommens udviklingsforl�b - ja, undertiden et godt stykke ind i voksenalderen.
Den
ideelle udvikling beskrives p� f�lgende m�de: Det nyf�dte barn befinder sig i et tomrum. Efter fostertilstandens harmoni er
det blevet kastet ud i en kold og tr�stesl�s verden gennem en h�rd omv�ltningsproces, der ikke har ladet noget kendt og tryghedsskabende
blive st�ende. K�rlige - og kompetente - for�ldre tager fat p� en omsorg, der im�dekommer alle �nsker og behov
hos sp�dbarnet inden for de tidsrammer, som barnet til enhver tid er moden til at klare. Aldrig kom de for tidligt med et
tilbud om behovstilfredsstillelse, s� behovet ikke n�ede at s�tte erkendelse i gang; og aldrig kom de for sent, s� den sp�des
verdensbillede gik under i frustration. Herved blev der opbygget en f�lelse af almagt: Jeg skaber verden ved at jeg sanser
den og fylder min almagt i dens v�sener og genstande. Jeg skaber Eva og Adam og jeg f�r Adam til at fort�lle mig, hvad dyrene
hedder.
N�r
almagten kulminerer begynder for�ldrene som f�r sagt at stille krav til barnet og n�gte tilfredsstillelse af nogle klart udtrykte
�nsker, S�danne kr�nkelser af almagten udl�ser selvsagt protester. Det er nu for�ldrenes opgave at fastholde krav og restriktioner,
samtidig med, at de tilbyder barnet kompenserende tilfredsstillelse, der muligg�r at barnet kan komme videre i sin udvikling
uden �del�ggende neds�ttelse af selvvurderingen. Sagt med andre ord er det for�ldrenes opgave at give barnet et nuanceret
og kvalificeret modspil til de udspil, der p� ethvert trin er blevet u�nskelige,
fordi de vidner om for lav grad af v�kst. M�let er at reducere den barnlige almagt i takt med at barnet bliver modent nok
til at se sin afmagt. Sp�ndingsfeltet almagt - afmagt skal afl�ses af en virkelig beherskelse af udvalgte dele af virkelighedens
udfordringer opn�et gennem indl�ring.
Det
er vigtigt at holde sig for �je, at almagt aldrig m� kn�kkes. Den skal deponeres hos barnets kontaktpersoner, f�rst og fremmest
for�ldrene, dern�st s�skende, l�rere osv. Deponeringen giver sig det pudsige udslag, at barnet udn�vner far til at v�re den
st�rkeste i verden.
S�
vidt det teoretiske - i min oplevelse og gengivelse - dern�st det historiske: PC og hans gruppe oplevede, at det
ideelle forl�b kompromitteredes af en forfejlet p�dagogik i hjem og i skole. Drivkraften bag denne p�dagogik var godhed; man
�nskede at v�re god mod sine b�rn i s�rdeleshed og mod sin n�ste i almindelighed - men stadig med en betoning af, at
det is�r gjaldt de sm� og svage, de gamle og fattige, de udst�dte og uretf�rdigt behandlede. Alt sammen i orden og forl�ngst
sl�et fast som f�lles v�rdier gennem to �rtusinders forkyndelse af Jesu ord is�r bjergpr�diken. Men baggrunden for �nsket
om at v�re god var ikke i orden. Bev�ggrunden havde udspring i samtidshistorien; i naziregimets opkomst og blodige forl�b.
Erfaringerne fra denne h�slige periode f�rte til, at man forsagede aggressionen og overbetonede libidoen - make love,
not war - man blev aggressionsh�mmet. Men som den ut�mmelige drift aggressionen er, fandt den sit virkefelt ved at l�ne
godhedens maske og sl�re sine hensigter ved at udgive dem for n�dvendige i k�rlighedens navn. Det medf�rte, at alle gled ud
i en stor forfalskning, hvor man udgav dominans og undertrykkelse for godhed for de sm�s, de gamles, de svages skyld.
Det
var baggrunden for det alm�gtige barns undfangelse og f�dsel. If�lge Lise Hvidtfelt fandt f�dslen sted i 1965. Begrebet "Det
alm�gtige barn" er udtryk for de adf�rdsafvigelser, der f�lger af, at man ikke m�der barnet med de optimale frustrationer
under dets vandring fra prim�r narcissisme til social integration. Adf�rdsafvigelserne vil senere forsinke og i nogen grad
fordreje karakterdannelsen. I mange tilf�lde tr�dte for�ldrene tilbage og lod barnet k�re sit eget l�b, fordi de var bange
for at gribe ind i forl�bet, bange for at sige stop over for urimeligheder og for at fort�lle barnet, hvad vej det skal g�.
De oplevede, at hvis de gjorde disse almindelige ting i forhold til deres barn, ville de blive anklagede for at v�re aggressive og autorit�re og skabe sm� SS-spirer.
PC
ville vise os denne tidskarakteristiske fejltagelse og give os mod til og forst�else for at g� imod, hvad han ans� for en
alvorlig trussel mod mange b�rns psykiske sundhed. Han s� det som en art lovm�ssighed, at vi med en frekvens p� ca. 90 �r
vekslede mellem at opvurdere den ene komponent i driftsdualiteten libido - aggression og nedvurdere den anden. Nu var
vi alts� kommet i en fase, hvor libido blev opvurderet og aggression nedvurderet. Han �nskede, at man kunne befri sig for
denne regelm�ssige svingning og i stedet tilkende de to komponenter ligev�rdighed. De mange kr�fter, der gang p� gang blev
spildt p� at bek�mpe den ene eller den anden af de to grunddrifter, kunne i stedet bruges p� at l�re en sund forvaltning af
begge de frisatte drifter.
Litteratur:
a.
Ges.W.:
VII
pp 381 - 463: Bemerkungen uber einen Fall von Zwangsneurose (1909)
IX pp
93 - 121: Totem und Tabu kap. 3 (1912/13)
XIV p
480f: Das Unbehagen in der Kultur (1930)
